Lørdag d. 21. marts er ventetiden forbi. Den dag kan du få banket rusten af og få testet bil og udstyr forud for den nye rallysæson.
SOMS afholder en rally test dag med en 4 km hastighedsprøve, udelukkende på asfalt. Prøven kan gennemkøres så mange gange som du kan nå i tidsrummet fra kl. 10 – 15 med en indlagt pause fra kl. 12 -13.
Løbet bliver afviklet efter reglerne for rallysprint hvilket betyder at licenskravet er R2 eller højere. Er der én uden licens du en gang har lovet en køretur kan det også lade sig gøre idet vi sælger en-dags licenser til 2.kørere den dag.
Centrum for løjerne bliver hos Bjerrum Biler i Struer hvorfra der vil være ca. 3 km til start på prøven. Her vil der være mulighed for at skrue i bilerne hvis det utænkelige skulle ske at der er et eller andet der kræver en justering.
Vi vil her på siden løbende opdatere med flere oplysninger efterhånden som tiden nærmer sig.
På gensyn i Struer d. 21. marts